5. Arkitektur og design

- Udgivet i artikel Kapitel 5. Dansk Kulturliv af

ARKITEKTUR OG DESIGN

Arkitektur og design afspejler altid et samfunds muligheder, holdninger og værdier, og er med til at gøre et land genkendeligt. I Danmark er der tradition for at lægge vægt på hensyn til praktiske funktioner og på enkelhed. Det ser man allerede i de mange landsbykirker og bindingsværksgårde, som gennem flere århundreder frem til midten af 1800-tallet blev opført på bakketoppe og i landskabet rundt om i landet. Det er også kendetegnende for de mere eksklusive ejendomme, som efter inspiration fra græsk og romersk arkitektur blev opført i perioden cirka 1760-1860 og især kom til at præge bybilledet i København. Et eksempel er Københavns domkirke, Vor Frue Kirke, som er tegnet af C.F. Hansen (1756-1845), og som blev opført i årene 1811-29. Dele af domkirken har form som et romersk tempel, mens indgangen er formet som en græsk tempelfront. I dag forbindes dansk arkitektur og design især med funktionalisme, som er en måde at formgive på, hvor man især lægger vægt på praktiske funktioner, og at det er relativt billigt. Funktionalismen opstod i 1920’erne, hvor den først og fremmest var med til at forbedre byernes dårlige boligstandard. I de efterfølgende mange årtier kom funktionalismen til at præge opbygningen og udformningen af den danske velfærdsstat, for eksempel mange danskeres boliger. Én af funktionalismens idéer var, at hvis man fjernede ornamenter (udsmykninger) fra for eksempel huse og møbler og gjorde dem mere ens og enkle i udtrykket, så reducerede man også deres tilhørsforhold til bestemte klasser i samfundet.

På den måde er funktionalismen blevet et udtryk for den brede danske middelklasse og dens moderne livsstil. Et eksempel på funktionalisme er Aarhus Universitet, der er tegnet af arkitekterne Kay Fisker (1893- 1965), C.F. Møller (1898-1988) og Povl Stegmann (1888-1944), og som blev opført i 1931-33. Ideen bag universitetet var at skabe en form for akademisk landsby præget af åbenhed og harmoni, samt at integrere universitetets mange formål i en helhed. I Universitetsparken, der er anlagt af havearkitekten C. Th. Sørensen (1893-1979), ligger således de bygninger, der huser de enkelte institutter som for eksempel jura, historie, musik og statskundskab. Men parken rummer også kollegier, en sø og vandløb.

Andre eksempler på funktionalisme er Poul Henningsens lamper og Børge Mogensens møbler. Poul Henningsen (1894-1967), også kaldet PH, var både samfundsdebattør, revyforfatter, filmproducent og arkitekt, men blev mest kendt for sit lampedesign, som gjorde det elektriske lys blændfrit. Lampen består af tre skærme, hvis størrelser, materialer og farver kan kombineres i talrige variationer, sådan at lampen skaber en både behagelig og praktisk belysning til forskellige formål og priser. I 1940’erne udviklede Børge Mogensen (1914-72) et møbelprogram for supermarkedskæden FDB (nuværende Coop), der var tilsvarende fleksibelt og ligeledes kom til at præge såvel danske hjem som rådhuse, skoler og sygehuse med et enkelt udtryk. Denne populære danske funktionalisme var mandsdomineret, men i mange tilfælde samarbejdede dens arkitekter og designere med kvindelige kunsthåndværkere såsom tekstilvæveren Lis Ahlmann (1894-1979). Tilsammen skabte de en moderne æstetik baseret på klare geometriske grundformer og gentagelsesmønstre, afdæmpede farver og organiske materialer som træ, uld og ler. Perioden omtales ofte som ”guldalderen” i dansk arkitektur og design, og i de seneste årtier er arven her fra løftet og fornyet af blandt andet Cecilie Manz (født 1972), som blandt andet har designet en række ikoniske og samtidigt brugervenlige højtalere for den danske virksomhed Bang & Olufsen. Arne Jacobsen (1902-71) har også sat stort præg på både arkitektur og design. Han var inspireret af flere forskellige stilarter. Eksempler på hans arkitektur er Danmarks Nationalbank i København og Aarhus Rådhus. Eksempler på hans design er stolene 7’eren og Ægget.

Dansk arkitektur og design er i dag præget af større mangfoldighed og globalt udsyn. Arkitekten Jørn Utzon (1918-2008) var en foregangsmand for denne udvikling, da han i slutningen af 1950’erne tegnede det ikoniske operahus i Australiens største by Sydney. Bygningen er udformet som store opretstående skaller beklædt med et mønster af hvide klinker, og den kan fra forskellige vinkler minde om for eksempel en katedral, sejl på et skib eller havets bølger. Hermed blev vejen banet for en mere eksperimenterende, ekspressiv og legende byggestil, som har mødt stor international anerkendelse. Aktuelt videreføres den blandt andet af arkitekten Bjarke Ingels (født 1974) og hans tegnestue BIG i prestigebyggerier både i Danmark og udlandet. Det gælder for eksempel Amager Bakke, også kaldet Copenhill, der blev indviet i 2019. Den fungerer både som energieffektiv affaldsforbrænding og rekreativ oase med skibakke, vandrerute og klatrevæg.

Kommentarer