7. Film

- Udgivet i artikel Kapitel 5. Dansk Kulturliv af

FILM

En række danskere er i tidens løb blevet internationalt berømte som filmskuespillere eller som instruktører. Omkring år 1900 begyndte fotografen Peter Elfelt (1866-1931) at optage film i Danmark. Det var reportager om samfundet. I 1906 blev Nordisk Film grundlagt af biografejeren Ole Olsen (1863-1943). Herefter voksede den danske filmindustri hurtigt og blev kendt i mange lande. Asta Nielsen (1881-1972) var Danmarks første filmstjerne. Hun fik stor succes med roller i stumfilm og indspillede mange film i Tyskland i første halvdel af 1900-tallet. Hun blev fejret for sin erotiske udstråling og sine evner til at udtrykke hele følelsesregisteret på lærredet. Carl Th. Dreyer (1889-1968) er den ældre danske filmhistories vigtigste instruktør. Film som Vredens Dag fra 1943 og den franske La passion de Jeanne d’Arc (Jeanne d'Arcs Lidelse og Død) fra 1928 har sikret Dreyer berømmelse. Dreyers nærbilleder og langsomme filmtempo udmærkede hans film. Hans film Ordet fra 1955 bygger på et drama af Kaj Munk, og filmen kulminerer med en scene, hvor en ung mor vækkes til live fra de døde. Dreyer skildrer det gribende mirakel med en fremragende brug af nærbilleder og klip. Tidlige filmklassikere er desuden Astrid HenningJensen (1914-2002) og Bjarne Henning-Jensens (1908-95) Ditte Menneskebarn (1946), Johan Jacobsens (1912-72) Soldaten og Jenny (1947) og Henning Carlsens (1927-2014) Sult (1966). De tre film har fattigdom og udstødelse som temaer og bygger på henholdsvis romaner og skuespil.

Ditte Menneskebarn foregår i begyndelsen af det 20. århundrede og handler om en fattig pige, der er født uden for ægteskab og udsættes for vold og mishandling. Hun bliver også selv gravid uden at være gift og er fanget i fattigdommens onde cirkel. Soldaten og Jenny skildrer forholdet mellem en ung kvinde og en soldat, der tilfældigt mødes på en bar. Jenny har tidligere fået foretaget en abort, som dengang var forbudt, og trues nu af straf og udstødelse. Henning Carlsens Sult foregår i slutningen af 1800-tallet og handler om en ung forfatter, der strejfer rundt i Norges hovedstad Kristiania (det nuværende Oslo). Han er blevet smidt ud af sit lejede værelse og har ikke penge til mad. Han prøver at pantsætte sine få ejendele, selv sine briller og knapperne i sit tøj, og han ydmyger sig for at skaffe et job. Hans situation bliver mere og mere desperat, alt imens han færdes blandt byens borgere, som om han ikke har problemer. Perioden fra 1950 til 1975 var en storhedstid for kommercielle folkekomedier. Den største succes og Danmarks mest sete film blev Alice O’Fredericks (1899-1968) og Jon Iversens (1889-1964) filmatisering af Morten Korchs (1876-1954) roman De røde heste (1950). Filmen fortæller den dramatiske historie om, hvordan en ung landmand redder sin gård fra at falde i skurkes hænder ved at vinde et stort hestevæddeløb.

Erik Balling (1924-2005) lærte af folkekomedierne og begejstrede publikum med filmserien Olsenbanden på i alt 14 film, den første fra 1968. Filmene er inspireret af tegnefilm og handler om en fiktiv dansk forbryderbande. Med Egon Olsen som leder har banden store, snedige planer for at begå et kup, der skal gøre dem til millionærer, men som den for det meste kommer helt galt afsted med på en måde, som man må grine af. Også på tv var Erik Balling en meget brugt instruktør. Tv-serien Matador udspiller sig i 1930’ernes og 1940’ernes Danmark. Rammen om fortællingen er den fiktive sjællandske provinsby Korsbæk. Vi følger dens indbyggere og oplever deres familieliv, karriere, kærlighed og kamp med kønsrollerne. Tidens normer og vigtige historiske begivenheder bliver beskrevet. Seriens 24 afsnit blev første gang vist i fjernsynet i 1978-82 og er senere genudsendt talrige gange. Matador er den mest sete tv-serie i Danmark nogensinde. Manuskriptet blev skrevet af blandt andre forfatteren Lise Nørgaard (født 1917). Film for børn er en vigtig del af dansk filmkunst. Jannik Hastrup (født 1941) og Flemming Quist Møllers (født 1942) tegnefilm Bennys badekar (1971) og spillefilmen Busters Verden (1984) af Bille August (født 1948) er klassikere inden for denne genre. Busters verden baserer sig på en roman af den populære børnebogsforfatter Bjarne Reuter (født 1950). I filmen møder vi Buster, der har det svært både derhjemme og i skolen, hvor han altid bliver mobbet. Men hans fantasi og evner for tryllekunst hjælper ham igennem mange af vanskelighederne. I 1982 gav Folketinget danske børnefilm bedre økonomiske vilkår og anerkendte dermed børnefilmgenrens kunstneriske betydning.

Der blev også produceret fremragende film om børn og unge, som også var for voksne. Nils Malmros (født 1944) instruerede for eksempel en lang række film om unge, blandt andre Kundskabens træ (1981). Filmen handler om mobning og forelskelser i en klasse af pubertetsbørn. Nogle kammerater bliver lukket ude af fællesskabet, og kæresteforhold begynder og slutter meget pludseligt. De voksne – både lærerne på skolen samt forældrene – forstår ikke de unges liv og deres forhold til hinanden. Mange biografgængere –unge som voksne – genkendte sig selv i Malmros’ skildring af den tidlige ungdom. Et tilbagevendende tema i danske film er Danmark under den tyske besættelse (1940-45). Søren Kragh-Jacobsens (født 1947) Drengene fra Sankt Petri (1991) fortæller om en gruppe skoleelever, der begynder deres egen modstandskamp mod den tyske besættelsesmagt. AnneGrethe Bjarup Riis’ (født 1965) Hvidsten Gruppen – nogle må dø for at andre kan leve (2012) omhandler jyske familiers indsats i modstandskampen og den høje pris, de betalte, med henrettelse af familiemedlemmer. Ole Christian Madsens (født 1966) Flammen & Citronen (2008) skildrer med stor psykologisk indsigt to af de mest kendte modstandsfolk i Danmark.

Dogme 95 var et manifest, som instruktørerne Lars von Trier (født 1956) og Thomas Vinterberg (født 1969) i 1995 skrev sammen med Søren Kragh-Jacobsen (født 1947) og Kristian Levring (født 1957). De fire ”dogmebrødre” forpligtede sig til at lave enkle film med fokus på den gode historie frem for de tekniske effekter. Dogme 95 vakte opsigt, og flere dogmefilm blev store succeser både blandt publikum og kritikere i Danmark og udlandet. Lars von Triers første dogmefilm var Idioterne (1998), der handler om en flok voksne mennesker, som vil provokere omgivelserne og realisere sig selv ved at spille ”idioter”, det vil sige retarderede. Filmen afslører på humoristisk og tragisk vis både gruppens selvoptagethed og omgivelsernes manglende tolerance. Lars von Trier vandt desuden i 2000 Den Gyldne Palme for musicalfilmen Dancer in the Dark (2000), der havde den islandske sangerinde Björk i hovedrollen. Thomas Vinterbergs familiedrama Festen (1998) vandt juryens specialpris (Prix du Jury) på filmfestivalen i Cannes i Frankrig i 1998, mens en anden af hans film Druk (2020) vandt en Oscar i 2021. I Druk forsøger fire gymnasielærere at gøre sig selv og deres liv mere spændende ved at drikke, så de har alkohol i blodet hele dagen. Det går godt i begyndelsen, men efterhånden kommer det ud af kontrol og ender i en tragisk ulykke. Men det er også en film om at slippe kontrollen i sit liv, at vågne op, mærke livet, begynde at leve igen – og hvilke konsekvenser det kan have. Ulykken i filmen er for Thomas Vinterberg er en konsekvens af at mærke livet.

Også instruktørerne Gabriel Axel (1918-2014), Bille August og Susanne Bier (født 1960) har modtaget international anerkendelse. Gabriel Axel vandt som den første danske instruktør en Oscar for filmatiseringen af Karen Blixens fortælling Babettes Gæstebud (1987) i 1988 om, hvordan en streng kristen menighed, der fornægter livets goder, en dag får serveret et overdådigt måltid og derfor pludseligt bliver gladere og bedre mennesker. Bille August vandt både en Oscar og De Gyldne Palmer for filmen Pelle Erobreren (1987). Filmen er baseret på Martin Andersen Nexøs verdensberømte roman fra begyndelsen af det 20. århundrede. Susanne Bier har vundet både en Oscar og en Golden Globe for Hævnen (2010), som sætter fokus på i hvilke situationer i livet, det er henholdsvis rigtigt og forkert at hævne sig på andre.

Kommentarer