Fakta-ark 26: Klima

Et stort energiforbrug – ved afbrænding af kul, olie og gas (fossile brændsler) – inden for blandt andet produktion og transport har været afgørende for at skabe den store økonomiske vækst de seneste 150 år. Men det har også ført til en stor udledning af CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren. Man taler om drivhus- gasser og ’drivhuseffekten’, fordi disse gasser – ligesom et drivhus – på den ene side lukker solens stråler ind, men på den anden side begrænser varmen i at slippe ud igen. Kommer der flere drivhusgasser i atmosfæren, bliver mindre varme lukket ud af atmosfæren igen. Det påvirker klimaet og får temperaturen til at stige, så der sker en global opvarmning. På grund af den globale opvarmning kan der komme flere områder dækket af ørken, flere oversvømmelser og mere ekstrem varme. Det kan betyde, at mennesker får sværere ved at leve i store dele af verden.

Dette fakta-ark handler om:
•    Global opvarmning
•    Den danske indsats for grøn omstilling

GLOBAL OPVARMNING – ET GLOBALT PROBLEM

Det er mere end 100 år siden, at man opdagede, at udledning af CO2 kunne give global opvarmning. Men dengang troede man, det først ville blive et problem om tusinder af år. Men det kom til at gå meget hurtigere, og nu ved man, at udledningen af CO2 og andre drivhusgasser allerede har påvirket vores klima. Siden perioden 1850-1900 er temperaturen steget globalt med mere end én grad. Historisk er det en stor ændring på lidt over 100 år. Særligt de seneste årtier er det gået stærkt, og udviklingen ser ud til at fortsætte. FN forudser, at klimaet vil blive 1,4 til 4,4 grader varmere i slutningen af dette århundrede, end det var i perioden 1850-1900.
Udviklingen afhænger af hvor meget udledningerne af drivhusgasser bliver reduceret globalt. De sidste årtier har Danmark gjort meget for at reducere danskernes udledning af drivhusgasser. Det har betydet, at Danmarks udledning
fra 1990 til 2023 er faldet med cirka 51 procent, blandt andet fordi man har fået et mere effektivt energiforbrug, og fordi man bruger mere vind- og solenergi.
Men globalt er udledningen af drivhusgasser steget meget i samme periode – for Jordens befolkning vokser hurtigt, og flere får penge til at købe mere. Det kræver mere produktion, og så lukkes flere drivhusgasser ud i atmosfæren.
Problemet kan derfor kun løses, hvis mange andre lande også reducerer deres udledning, og derfor er et internationalt samarbejde nødvendigt. Verdens lande
– ikke mindst i FN – har haft fokus på at løse problemet. Og man har lavet mange internationale aftaler, bl.a. Paris-aftalen i 2015, hvor næsten alle verdens lande har skrevet under på, at de vil være med til at reducere den globale udledning af drivhusgasser over de kommende årtier. Desuden har man aftaler inden for EU med højere ambitioner end Paris-aftalen.

DEN DANSKE INDSATS

De sidste år har klima været et vigtigt emne i dansk politik. I 2014 blev Klimarådet oprettet. Det skal rådgive – og vurdere – regeringens klimapolitik og komme med egne anbefalinger. Klimarådet skal i sin rådgivning blandt andet have fokus på, at vi reducerer udledningen af drivhusgasser på en måde, så det ikke koster samfundet for mange penge og arbejdspladser.
I 2019 blev de fleste politiske partier enige om en ny klimalov. I klimaloven står der, at regeringen frem til 2030 skal reducere Danmarks udledning af drivhus- gasser med 70 procent i forhold til 1990. Der står også, at Danmark skal være klimaneutral senest i 2050, det vil sige, at man i Danmark ikke må udlede flere drivhusgasser, end man optager. Efter klimaloven blev vedtaget, har Folketinget og regeringen lavet en række aftaler om, hvordan man kan nå målene.
Vejen til at nå disse mål skal gå via en ’grøn omstilling’. Den grønne omstilling handler om at stoppe med at bruge ’sorte’ energikilder som olie og gas, der udleder mange drivhusgasser, og i stedet bruge vedvarende og grønne energi- kilder, som for eksempel sol, vind og vandkraft. Disse energikilder kaldes ’vedvarende’, fordi de ikke slipper op, og ’grønne’, fordi de ikke udleder drivhusgasser, eller udleder meget færre drivhusgasser end de sorte energikilder. Vedvarende energi dækkede i 2023 50 procent af energiforbruget i Danmark i 2023 mod seks procent i 1990.
Af de vedvarende energikilder er især vindenergi vigtig i Danmark, som har haft vindmøller på land siden 1970’erne, og i 1991 fik Danmark verdens første vind- møllepark på havet, Vindeby, ud for Lolland. I 2023 producerede vindmøller over halvdelen af Danmarks el-forbrug.
Danmark arbejder videre på at udvikle vindenergien. Som det første land i verden har Danmark besluttet at bygge to energiøer som skal opføres i 2030'erne. Den ene energi ø skal ligge ved Bornholm. Den anden skal ligge i Nordsøen cirka 80 km fra Jyllands vestkyst. Den kan blive danmarkshistoriens største og dyreste byggeprojekt. Man kan ikke transportere strøm fra vindmøller over store afstande. Øerne skal derfor opsamle og omdanne energien fra havvindmøllerne, så den kan bruges til transportmidler og til produktion af strøm. Det skal give strøm og varme til mange millioner mennesker i forskellige europæiske lande. 
Danmark arbejder også på at få en mere effektiv opvarmning af boliger og på, at bruge grøn energi til denne opvarmning. Man stiller større og større krav til isolering af bygninger for at spare på energiforbruget, og man giver offentlig støtte til, at boligejere gør deres bolig mere klimavenlig, fx til at de udskifter deres olie- eller gasfyr med varmepumper.
Desuden er bilafgifterne blevet indrettet efter, hvor meget bilerne udleder af drivhusgasser. Det er et mål, at der skal være mange flere biler, som kører på elektricitet (elbiler) frem for biler, der kører på benzin eller diesel.
Transporten er et af de områder, hvor Danmark endnu ikke for alvor har reduceret udledningen af drivhusgasser. Og en omstilling af transporten, blandt andet med mange flere elbiler, er ifølge Klimarådet nødvendig for at nå Danmarks klimamål. Det går dog allerede den rigtige vej, fordi mange danskere nu køber elbiler i stedet for nye benzin- eller dieselbiler.
Europa har tidligere købt meget olie og gas fra Rusland. Importen er dog reduceret betydeligt siden Ruslands angreb på Ukraine i 2022. Der er også kommet mere fokus på, at den grønne omstilling gør Europa mere uafhængige af blandt andet Rusland.
Udbygningen af vedvarende energi i Europa er steget siden 2022, og Danmark har for eksempel også sammen med flere Nordsølande (Holland, Belgien, Tyskland, Storbritannien, Norge m.fl.) store målsætninger om, at der frem mod 2050 skal bygges rigtig mange nye vindmøller i Nordsøen, der kan skabe rigtig meget energi.

GRØN TREPART

En del af udslippet af drivhusgasser kommer også fra landbruget, som udgør 60 procent af Danmarks areal. Det gør Danmark til et af de lande i verden, hvor den største andel af jorden er landbrugsjord. Omstilling af landbruget har derfor stor betydning for Danmarks indsats for klimaet.
Derfor har regeringen, kommunerne og en række fagforeninger, miljøorganisationer og organisationer fra erhvervslivet indgået et samarbejde ved navn "Den Grønne Trepart". Parterne bag Den Grønne Trepart aftalte i 2024 en stor og samlet plan for at skabe mere natur i Danmark samt renere vand i søer, åer og i havet. Og for at omstille landbruget, så det forurener mindre.
Det er aftalt, at cirka 15 procent af Danmarks landbrugsjord, som er større end Fyn og Bornholm tilsammen, skal være natur, ved at der plantes ny skov, laves nye moser, sumpe, åer og anden natur.
Med aftalen indfører Danmark også som det første land i verden en direkte afgift på landbrugets udledning af CO2 – den såkaldte "CO2-afgift" – så landmænd skal betale for udledning af CO2 fra deres køer, grise, får, høns og øvrige dyr.