Loading...

  • 15 Apr, 2024

Kapitel 6 - Temaopslag del. 1/2

Kapitel 6 - Temaopslag del. 1/2

Kapitel 6 - Temaopslag del. 1/2

DANMARKS GEOGRAFI

Det danske landskab er formet af de istider, som i flere omgange helt har dækket det område, der i dag udgør Danmark. Isen smeltede for cirka 11.500 år siden. Danmark er et af verdens lavest beliggende lande. I gennemsnit ligger Danmarks areal 34 meter over havets overflade. Det højeste naturlige punkt hedder Møllehøj og ligger i det østlige Jylland cirka 170 meter over havets overflade. Danmarks areal er på cirka 43.000 km2 (kvadratkilometer) og er mest dækket af frugtbar, leret og sandet jord, men enkelte steder er landskabet meget anderledes. På den østlige side af øen Møn ligger der for eksempel en næsten 130 m høj klint, Møns Klint. Også øen Bornholm og øgruppen Ertholmene, der ligger ude i Østersøen, adskiller sig fra det øvrige landskab. Øerne er de eneste steder i Danmark, hvor man kan se grundfjeldet. Danmark var tidligere dækket af skov, men i dag er næsten 2/3 af landet opdyrket.

Danmark består af en halvø (Jylland) og 443 navngivne øer. Der lever dog kun mennesker på cirka 80 af de danske øer – resten er små og ubeboede. Den største ø er Sjælland. Syd for Sjælland ligger øerne Lolland og Falster. På grund af de mange øer har Danmark en meget lang kystlinje, nemlig cirka 7.300 km. Nordsøen er det største af havene omkring Danmark. Det ligger ud for den jyske vestkyst og kaldes også for Vesterhavet. Nord for Sjælland og Fyn ligger farvandet Kattegat, der mod syd er forbundet med Østersøen af de tre stræder Lillebælt, Storebælt og Øresund. Det er kun i Sønderjylland, den sydligste del af Jylland, at der er en fast landgrænse (på 68 kilometer) til et naboland, og det er til Tyskland.

Danmark er i dag forbundet med flere broer og tunneller. I 1935 blev den første bro over Lillebælt mellem Jylland og Fyn indviet, og i 1970 åbnede endnu en Lillebæltsbro. I 1997 blev Storebæltsforbindelsen mellem Fyn og Sjælland indviet for jernbanetrafik og året efter i 1998 for biltrafik. I 2000 blev der med Øresundsforbindelsen skabt en fast forbindelse over farvandet Øresund mellem Sjælland og nabolandet Sverige. Danmarks hovedstad og største by er København, der ligger på den østlige del af Sjælland. Aarhus er den største by i Jylland. Den ligger på Jyllands østkyst og er Danmarks næststørste by. Den største by på Fyn er Odense. Det er landets tredje største by. Navnet København betyder oprindelig ”Købmændenes Havn”. I 1000-tallet var byen et fiskerleje, der hed Havn. Men i 1167 byggede biskop Absalon en borg på stedet. Absalon betegnes derfor som Københavns grundlægger. Byens gode placering ved handelsruterne ind og ud af Østersøen har været vigtig op gennem historien. I dag bor cirka en tredjedel af Danmarks befolkning i hovedstadsområdet, det vil sige i selve København og de kommuner, der ligger omkring København. De vigtigste råstoffer i Danmark har i de senere år været den olie og naturgas, der ligger i havbunden under den danske del af Nordsøen. Danmark har siden slutningen af 1990’erne eksporteret mere energi, end landet har importeret. Udvindingen af olie og naturgas har derfor relativ stor betydning for den danske økonomi, selv om betydningen har været faldende. I december 2020 besluttede Folketinget at afslutte denne produktion senest i 2050. Det skyldes blandt andet et ønske om grøn omstilling til vedvarende energi.

DANMARKS SEVÆRDIGHEDER

Et stort antal danske og udenlandske turister vælger hvert år at holde ferie i Danmark. Ifølge Danmarks nationale turismeorganisation VisitDenmark blev der i 2022 registreret 62,7 millioner overnatninger på hoteller, vandrerhjem, feriecentre, campingpladser og i feriehuse i Danmark. Heraf tegnede danskerne sig for 32 millioner, mens Tyskland var det største udenlandske marked med 19,4 millioner overnatninger. Langt de fleste overnatninger finder sted i kystområderne, hvor turisterne ikke mindst kommer for at opleve den danske natur. Især Vesterhavet (Nordsøen) tiltrækker mange turister. De danske og udenlandske turister i Danmark brugte i alt 152 milliarder kroner i 2022. Mange turister vælger også at se og opleve en række af Danmarks seværdigheder, deriblandt de syv steder, som er optaget på verdensarvlisten af UNESCO (FN’s organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab). Det kan eksempelvis være bygninger eller naturområder, som er af særlig stor betydning for hele verden. Dette afsnit handler om nogle af Danmarks vigtigste seværdigheder.

JYLLAND

Skagen

Skagens Gren er Danmarks nordligste punkt. Her mødes de to have Skagerrak og Kattegat. Det betyder, at man kan stå med en fod i hvert hav og se bølgerne slå sammen. I 1795 måtte man lukke kirken syd for byen, fordi den blev begravet af alt det sand, som blæste ind over den. Tilbage er kun ”Den tilsandede Kirkes” tårn som et monument over naturens enorme kræfter. I perioden cirka 1875- 1910 var Skagen om sommeren et internationalt mødested for malere som fx Anna Ancher, Michael Ancher og P.S. Krøyer. De søgte efter nye motiver, og dem fandt de i Skagen i form af fiskerne og deres hårde liv samt det særlige lys, der reflekteres af de lyse strande og havet på begge sider. De fleste af Skagensmalernes hovedværker kan ses på Skagens Museum.

Tirpitz og Atlantvolden

Ved Blåvand tæt ved Esbjerg i Vestjylland begyndte den nazistiske besættelsesmagt i 1944 at anlægge ’Batterie Vogelnest’ (Batteri Fuglereden) – også kaldet Tirpitz – med to enorme kanonbunkere. De skulle indgå i det kæmpemæssige forsvarsværk ’Atlantikwall’ (Atlantvolden), som tyskerne ville bygge langs hele den europæiske Atlanterhavskyst. Danmarks placering ved Nordsøen gjorde landet til en del af dette forsvarsværk mod en mulig allieret invasion. Derfor blev der fra 1942 bygget mange bunkere og lagt landminer langs hele Jyllands vestkyst. Tirpitz skulle have forsvaret indsejlingen til Vestkystens eneste større by Esbjerg med artilleri, der kunne skyde 55 kilometer. Men bunkeren nåede aldrig at blive færdig før Danmarks befrielse i maj 1945. Efter krigen forsøgte danske ingeniørtropper uden held at sprænge den væk. Derfor står den og mange andre tyske bunkere fortsat som minde om besættelsestiden i Vestkystens storslåede klitlandskab. Tirpitz åbnede som museum i 2017. En tunnel forbinder betonen i den ny arkitektur med den gamle kanonbunker med dens over tre meter tykke mure af armeret beton.

Den Gamle By

Dele af Købstadsmuseet i Aarhus – kaldet Den Gamle By – er en model af en lille dansk by, som den kunne have set ud i 1800-tallet. Den består af cirka 75 huse, som er genopført fra hele Danmark. De genopførte huse stammer fra perioden 1550-1900, og museet har løbende udvidet med tre nye kvarterer med huse og butikker fra de seneste 100 år. Der er således også dele af Den Gamle By, som viser, hvordan en dansk by så ud fra 1927 til 2014.

Moesgaard Museum

Den spektakulære museumsbygning fra 2014, der er tegnet af Henning Larsens arkitektstue i samarbejde med Kristine Jensens tegnestue, ligger lidt syd for Aarhus. Museets udstillinger indeholder især fund fra Danmarks oldtid (det vil sige stenalder, bronzealder og jernalder) samt fra vikingetiden. Blandt andet finder man Grauballemanden, der er verdens bedst bevarede moselig. Omkring 290 før Kristus (i jernalderen) fik han halsen skåret over. Når liget er så velbevaret, skyldes det de kemiske processer i den mose i Øst-Jylland, som han blev lagt i. Da han blev dræbt, var han 34 år gammel, og sandsynligvis blev han ofret til en gud, som man troede boede i mosens dyb.

Vadehavet

Vadehavet, som følger kysten fra det nordlige Holland over Tyskland og op til Blåvandshuk i Danmark, er 500 km langt. Det er verdens største sammenhængende vadehavslandskab og et af de ti vigtigste vådområder i hele verden. To gange i døgnet pumper tidevandet vand ind (så det bliver højvande) og ud (så det bliver lavvande) af Vadehavet. Det giver næring i form af alger og plankton til en utrolig mængde fisk, muslinger, orme og snegle, som igen er mad til de større dyr i fødekæden som fugle. For eksempel kan der være op til 60.000 snegle per kvadratmeter. Og Vadehavet fungerer derfor hvert forår og efterår som et kæmpe spisested for 10-12 millioner trækfugle. Herunder flere truede arter, der gør stop her på deres lange rejse fra syd til nord om foråret og nord til syd om efteråret. Blandt de største oplevelser ved Vadehavet er fænomenet ”Sort Sol”, når hundredtusindvis af stære slår sig til ro for natten og udfører en fascinerende fugleballet. Vadehavscentret sydvest for Ribe, der er tegnet af den danske arkitekt Dorthe Mandrup, fortæller historien om Vadehavet.

Ribe

Ribe opstod som markeds- og handelsplads i begyndelsen af 700-tallet og er dermed den ældste by i Danmark. Blandt de mange handlende fra Europa var også missionærer, der forsøgte at omvende den danske befolkning til kristendommen. I 855 – cirka 100 år før Harald Blåtand som den første danske konge lod sig døbe som kristen – byggede den tyske missionær Ansgar en kirke i Ribe. Byen har i dag en særlig velbevaret bykerne fra middelalderen med gader i brosten og bindingsværkshuse. Mest central er dog Ribe Domkirke fra 11-, 12- og 1300-tallet, som indeholder nogle meget store, farverige moderne glasmosaikker og kalkmalerier med fortællinger fra Biblen. De er lavet af den danske kunstner Carl-Henning Pedersen i perioden 1982-87.

Rold Skov og Rebild Bakker

Rold Skov er Danmarks næststørste skov efter Grib Skov i Nord-Sjælland. Oprindelig bestod skoven primært af bøgetræer, men der er blevet plantet så mange grantræer og fyrtræer, at den i dag mest nåleskov. Rebild Bakker er et landskab med hede og forkrøblede bøgetræer. En del af området blev i 1912 købt af dansk-amerikanere. Her finder man festpladsen, hvor man hvert år afholder en dansk-amerikansk fejring af USA's uafhængighedsdag den 4. juli. I Museum Rebild kan man i øvrigt blive klogere på de over 300.000 danskere, som særligt i årene 1868-1914 udvandrede til USA. Rebild Bakker og Rold Skov er Nordeuropas største område med naturlige kilder af vand. Regnvandet siver ned gennem jorden til undergrundens kalk. Her renses vandet, indtil det løber op til overfladen igen, når det på et tidspunkt trykkes op igen til jordoverfladen af bakkernes vægt. Kalken i undergrunden fungerer som en svamp og opbevarer vandet, så det hele tiden har en temperatur på syv-otte grader – uanset årstiden. Blandt de mange kilder kan nævnes Ravnkilde, hvis rene vand smager helt vidunderligt.

ØERNE

Kronborg Slot

Danmarks historie er i høj grad præget af landets beliggenhed ved Østersøens indsejling. Den korteste vej ind i Østersøen går gennem Øresund. Byen Helsingør i Nordsjælland ligger der, hvor Øresund er smallest. Derfor har Helsingør været afgørende for at kunne kontrollere ind- og udsejlingen til Østersøen. Fra 1429 skulle skibe, der sejlede gennem Øresund, lægge til og betale skat, den såkaldte øresundstold. Tolden blev en af de vigtigste indtægter for den danske konge og den danske stat til man ophævede den i 1857. For at sikre betalingen af told blev der bygget en borg ved navn Krogen, som i slutningen af 1500-tallet blev udbygget til Kronborg (og genopbygget i 1600-tallet efter en brand). I Kronborgs underjordiske fæstningsværk kaldet ’kasematterne’ sidder en statue af sagnhelten Holger Danske. En kendt myte siger, at når Danmark trues af ydre fjender, vil han vågne til landets forsvar. Derfor tog en af de vigtigste modstandsgrupper under den tyske besættelse af Danmark 1940-45 navnet Holger Danske. Kronborg Slot er især kendt i udlandet, fordi det danner rammen om den engelske dramatiker William Shakespeares teaterstykke ’The Tragedy of Hamlet, The Prince of Denmark’ (Tragedien om Hamlet, Prinsen af Danmark) fra 1603, ofte forkortet Hamlet. Stykket handler om hævn, tvivl og forholdet mellem livet og døden. Det er ofte citeret med den berømte sætning "To be or not to be; that is the question” (At være eller ikke at være; det er spørgsmålet). Sætningen siges af den levende prins Hamlet – symbolet på ’at være’ -, mens han holder et dødningehoved – symbol på døden ’ikke at være’ – i sin hånd.

Roskilde Domkirke

Roskilde Domkirke regnes som Danmarks mest betydningsfulde kirke. Byggeriet begyndte omkring 1200 og er det første større murstensbyggeri i Skandinavien. Den er som mange andre af samtidens katedraler i Europa bygget i såkaldt gotisk stil, det vil sige, at den er præget af spidse, lodrette buer, som leder blikket opad mod himlen. Siden begyndelsen af 1400-tallet har Roskilde Domkirke været den danske kongeslægts foretrukne gravkirke. Her ligger cirka 40 danske konger og dronninger – flere end noget andet sted – begravet. Flere grave er placeret i rum, som løbende er blevet bygget til kirken i samtidens byggestil. Dermed er et besøg i domkirken også en oplevelse af mange århundreders arkitekturhistorie. Dronning Margrethe den 2.’s kommende grav findes i et af kirkens sidekapeller, og her vil hun en dag blive begravet ved siden af sine mange tidligere konger og dronninger. Det sker i en sarkofag designet af kunstneren Bjørn Nørgaard, som også lavede gobelinerne til Riddersalen på Christiansborg.

Stevns Klint

Den op til 40 meter høje klint på Østsjælland ud til Østersøen er opbygget gennem millioner af år af ældgamle lag af hvidgrå kalk, hvidt kridt og flint. Midt på klinten ses en sort ”streg” i form af et 5-20 cm lag af fiskeler, der er cirka65,5 millioner år gammelt. Tydeligere end nogen andre steder i verden fortæller dette om en af de største naturkatastrofer i Jordens historie. Askelaget skyldes nemlig et meteornedslag i Mexico, der spredte død og ødelæggelse over hele verden. Måske er dette også årsagen til, at dinosaurerne og halvdelen af alle jordens dyrearter blev udslettet. Højerup kirke fra 1200-tallet blev bygget i god afstand fra klinten. Men alligevel styrtede noget af kirken i havet i 1928, fordi bølgerne i tidens løb har reduceret klinten. I dag har man sørget for at beskytte kysten og dermed kirken for flere nedstyrtninger.

Møns Klint

Møns Klint ligger, som navnet siger på øen Møn i Østersøen. De høje kridtskrænter er under konstant forandring, fordi havet spiser af klinten. Dronningestolen på 128 meter er klintens højeste punkt. Geocenter Møns Klint fortæller om klintens tilblivelse for 70 millioner år siden. I havet levede der alger med et skelet af kalk. Når algerne døde, faldt kalken ned på havbunden, hvor der over millioner af år opstod et tykt lag af kridt fra kalken. Siden ændrede klodens udseende sig meget, hvor landmassen hævede sig. Og i istiden skubbede iskapperne kalken sammen i et kæmpe bjerg, der blev til Møns Klint. Resterne af nogle af de dyr, der levede i havet for 70 millioner år siden, finder man i dag langs klintestranden som såkaldte fossiler. Det gælder især søpindsvin, men man finder også eksempelvis tænder fra hajer, og der er også fossiler af blæksprutter. For at komme fra toppen af klinten og ned på stranden kan man bruge Maglevandstrappen, der med 497 trin er Danmarks længste trappe.

H.C. Andersens Hus

I 2021 åbnede et helt nyt museum om digteren og hans elskede eventyr i Odenses H.C. Andersen-kvarter. Det er tegnet af den japanske arkitekt Kengo Kuma, og ambitionen har været at give de besøgende en mangesidig kunstnerisk oplevelse med lyd, lys og billeder. Via en såkaldt biografisk rampe kommer man ned under jorden, hvor eventyrene kan opleves. Indgangen til museet finder man lige ved det lille, gule hus fra 1799, hvor digteren sandsynligvis blev født i 1805.

Hammershus

Borgen Hammershus blev bygget i 1200-tallet af ærkebispen i Lund i Skåne. Frem til 1500-tallet var det kirken, der ejede store dele af Bornholm. Hammershus er placeret på en ensom klippe godt 70 meter over havets overflade og var dermed nem at forsvare. I 1743 blev Hammershus forladt, da opfindelsen af kanoner og andre nye våben gjorde Hammershus mindre relevant. Den blev herefter brugt som stenbrud. Det vil sige, at befolkningen i lokalområdet brugte dens byggesten til at bygge huse og andre nye bygninger. I dag er Hammershus Nordeuropas største borgruin.

Østerlars Kirke

Bornholm er ikke mindst kendt for sine fire rundkirker. Østerlars Kirke fra cirka 1150 er den største og måske også den ældste. Den var naturligvis kirke for lokale beboere, men samtidig er den bygget som tilflugtssted og forsvarsværk mod fjender. Dem, der forsvarede kirken, befandt sig oppe i kirkens øvre etager. De smalle, runde trapper og gange gjorde det svært for fjenderne at komme derop – i hvert fald mere end én ad gangen.

KØBENHAVN

Christian den 4. bygningsværker i København

Den byggeglade konge satte i 1600-tallet sit præg på København med en lang række markante bygninger. Den måske mest kendte og elskede af hans bygninger er Rundetårn fra 1642. Det er 41,55 meter højt og er berømt for den 200 meter lange spiralgang, der fører op til udsigtsplatformen. Her ses bogstaverne RFP, som er forkortelse af Christian den 4.’s motto – det latinske Regna firmat pietas (Fromhed styrker rigerne). Christian den 4. købte i begyndelsen af 1600-tallet flere private grunde uden for Københavns daværende volde og skabte Kongens Have. Den har siden 1770’erne har været åben for alle, og i dag er den en af Københavns mest populære parker. I haven byggede han et lille lysthus, der løbende blev udbygget og i 1634 stod færdigt som Rosenborg Slot. Kronjuvelerne findes i Skatkammeret på Rosenborg og består primært af fire store sæt af smykker. Dronningen bærer dem normalt til nytårskuren samt ved statsbesøg og andre store begivenheder. I Skatkammeret ses også de såkaldte kronregalier, nemlig især rigsæblet og scepteret, der symboliserer kongernes eller dronningernes magt og værdighed. Kongen ønskede at gøre København til et europæisk handelscentrum, og derfor byggede han Børsen, som stod færdig i 1640. Børsens kendetegn er Dragespiret med de fire dragehaler, der snor sig om hinanden. Det skal efter sigende beskytte huset mod fjendtlige angreb og ildebrand. Det unikke kvarter Nyboder skyldes også Christian den 4. Han besluttede i 1631, at der skulle bygges gode boliger til flådens soldater, og bydelen omfatter 200 rækkehuse på hver cirka 40 kvadratmeter. I 1700-tallet talte Nyboder 6.000 indbyggere; i dag bor her godt 2.000 personer med tilknytning til Forsvaret.

Amalienborg Slot

Amalienborg er Dronningens og kronprinsefamiliens hovedresidens. De fire næsten ens palæer blev bygget af rige adelsfamilier i 1700-tallet. Faktisk var det ikke meningen, at kongefamilien skulle bo på Amalienborg. Men da Christiansborg brændte første gang i 1794, stod den uden sted at bo og købte derfor Amalienborg. Det er fra sit modtagelsesværelse i det ene palæ, at Dronningen hver nytårsaften kl. 18 holder sin nytårstale. På særlige dage i kongehuset er der tradition for, at Dronningen og familien lader sig hylde fra palæets balkon. Den Kongelige Livgarde med de store bjørneskindshuer har vagtskifte på Amalienborg hver dag kl. 12.00. Ved særlige lejligheder, eksempelvis på Dronningens fødselsdag, er Livgarden i røde uniformer. Ellers er garderne i blåt.

Tivoli

Da Tivoli åbnede i 1843, var der nok ingen, der havde troet, at der var skabt en forlystelsespark, der ville blive kendt i store dele af udlandet. Danmarks mest besøgte turistattraktion er kendt for sin eksotiske arkitektur og de historiske bygninger. Men derudover er der de fine haver og forlystelser som fx den gamle trærutsjebane fra 1914. Om aftenen skaber tusindvis af farvede lys en eventyrlig stemning. Endelig er der Pantomimeteatret, hvor de ældste af teatrets pantomimeforestillinger er mere end 200 år gamle.

Den lille Havfrue

Inspirationen til ’Den lille Havfrue’ kom fra H.C. Andersens eventyr fra 1837 af samme navn. Det handler om en havfrue, der bliver forelsket i en prins, som hun ikke kan få. Denne skulptur fra 1913, som sidder på en sten i Københavns Havn, er kun 125 cm høj, men den er en af Danmarks mest kendte og besøgte turistattraktioner. ”Den lille Havfrue” har flere gange været udsat for hærværk for eksempel ved, at nogen har malet den med politiske budskaber eller savet dens hoved eller arme af.

Ny arkitektur i København

København har udviklet sig enormt i de seneste årtier med en række spændende byggerier, der er skabt af danske arkitekter. Det er eksempelvis Henning Larsens Operahus fra 2005 med et etageareal på 41.000 kvadratmeter, fordelt på 14 etager. De tre store lysskulpturer i foyeren er af Olafur Eliasson, mens de fire bronzerelieffer er udført af Per Kirkeby. Den Sorte Diamant (bibliotek) fra 1999 er tegnet af Schmidt Hammer Lassen og har en stor loftudsmykning af Per Kirkeby. FN Byen på Marmormolen tegnet af arkitektfirmaet 3XN er designet som en ottetakket stjerne. Her findes 11 FN organisationer med 1.500 ansatte, der kommer fra mere end 100 lande. Det spektakulære boligbyggeri 8TALLET i Ørestad på Amager er tegnet af Bjarke Ingels Group (BIG) og blev i 2011 kåret som verdens bedste boligbyggeri.

DET DANSKE FLAG

Det danske nationalflag, Dannebrog, er et hvidt kors på rød baggrund. Dannebrog betyder ”danernes fane” eller ”rødfarvet fane”. Selv om legenden fortæller, at Dannebrog faldt ned fra himlen under et militært slag i Estland i 1219 og sikrede danskerne sejren, er flaget i virkeligheden nok en fane, som allerede blev brugt af de riddere, der i middelalderen drog på korstog. Dannebrog regnes som et af verdens ældste nationale flag og har siden 1400-tallet været brugt som fane, når danske konger drog i krig. Op gennem 1600- og 1700-tallet var det kun myndighederne og flåden, der brugte det danske nationalflag. Men fra midten af 1800-tallet blev det populært i befolkningen at flage. I dag flager mange danskere med Dannebrog ved festlige lejligheder, for eksempel en privat fødselsdag eller en officiel mærkedag. Flaget bruges også ved begravelser og bisættelser, hvor flaget kun hejses halvt op på flagstangen indtil bisættelsen eller begravelsen har fundet sted. På bestemte datoer skal alle offentlige myndigheder flage. Det skal de for eksempel ved kirkelige højtider, og når kongehusets medlemmer har fødselsdag. Mange virksomheder og privatpersoner markerer også disse dage ved at hejse Dannebrog. Også historiske mærkedage markeres ved at flage med Dannebrog. Det gælder for eksempel Danmarks befrielse den 5. maj og grundlovsdag den 5. juni. I Danmark er det ikke tilladt at flage med andre landes flag end det danske uden tilladelse fra politiet. Man må dog gerne flage med Grønlands flag, Færøernes flag, de andre nordiske landes flag samt FN-flaget og EU-flaget uden politiets tilladelse. Danmarks mest kendte orden (medalje), Dannebrogordenen, er opkaldt efter det danske flag. Den uddeles af Kongen eller Dronningen til højtstående embedsmænd, politikere, kulturpersoner, militærfolk, fremtrædende erhvervsfolk og forskere, som har gjort en særlig indsats for at fremme Danmarks interesser.

KONGEHUSET

Det danske kongehus er blandt verdens ældste. Det er over tusind år gammelt og kan med sikkerhed føres tilbage til kongerne Gorm den Gamle og Harald Blåtand i 900-tallet. Fra 1448 til 1863 blev Danmark regeret af slægten Oldenborg og derefter af slægten Glücksborg, som har samme forfædre som oldenborgerne. Danmarks nuværende monark er siden 1972 Dronning Margrethe den 2., som tilhører denne slægt. I alt er der 43 monarkier og dermed 43 monarker i verden. Og efter den britiske dronning Elizabeth den 2.’s død i 2022 er Margrethe den 2. verdens eneste kvindelige monark. Danmark er et konstitutionelt monarki. Det betyder, at monarkiet fungerer inden for rammerne af grundloven og demokratiet. Monarken (kongen eller dronningen) er ikke politisk valgt, men arver tronen. Dronningen har ikke nogen reel politisk magt. Hun blander sig ikke i det politiske liv, giver ikke udtryk for politiske holdninger og kan til gengæld ikke stilles til ansvar for regeringsførelsen. En række af dronningens formelle opgaver er dog knyttet til det politiske liv. Hun deltager blandt andet ved Folketingets åbning den første tirsdag i oktober og medvirker, når der skal udnævnes ministre eller dannes en ny regering.

Dronningen underskriver de af Folketinget og regeringen vedtagne love sammen med den politisk ansvarlige minister. Det sker på statsråd på Christiansborg, hvor dronningen mødes med regeringens ministre. Dronningen er desuden vært, når Danmark modtager statsbesøg, ligesom hun repræsenterer landet ved statsbesøg i udlandet. Dronningen varetager herudover en lang række andre formelle og repræsentative opgaver i Danmark. Dronningen og kongehuset er et nationalt samlingspunkt. Kongehuset har en central placering i danskernes historie og er meget populært i befolkningen. Mange følger for eksempel med via tv, når dronningen nytårsaften holder sin traditionsrige tale fra kongefamiliens hjem på Amalienborg i København eller fra residensen på Fredensborg Slot. Dronningen var gift med prins Henrik, som døde i 2018. Kronprins Frederik er regentparrets ældste søn og overtager en dag tronen som Frederik den 10. Kronprins Frederik er gift med kronprinsesse Mary. Deres ældste barn, prins Christian, er den næste i arvefølgen. Han vil en dag overtage tronen efter sin far og da som kong Christian den 11.

INDVANDRING TIL DANMARK GENNEM TIDERNE

Den danske befolkning er forholdsvis homogen. Det vil sige, at de fleste har samme sprog, kultur og historie. Alligevel har mennesker fra andre lande gennem tiderne bosat sig permanent i landet. De er blandt andet kommet som flygtninge, for at arbejde, eller fordi de er blevet gift med en dansker. Der er tale om mange hundrede års indvandring, som har sat et vist præg på den danske befolkning, det danske sprog og den danske kultur. Indvandringen til Danmark har dog været klart størst i nyere tid. Særligt i løbet af de sidste årtier er antallet af indvandrere og efterkommere efter indvandrere i Danmark steget markant – fra cirka 150.000 i 1980 til cirka. 911.000 i 2023, svarende til 15,4 procent af Danmarks samlede befolkning på 5,9 mio. Jøderne er et eksempel på en minoritet, der har været længe i Danmark. De første jøder kom til Danmark i 1600-tallet på invitation fra kongen. Jøderne fik en blandet modtagelse og tilværelse, og for at få opholdstilladelse skulle de betale et stort pengebeløb og underkaste sig en strengere lovgivning end resten af befolkningen. I slutningen af 1700-tallet levede der cirka 1.600 jøder i København. Jøderne fik gradvist flere rettigheder, og med det såkaldte ”Jødiske Frihedsbrev” i 1814 blev jøderne næsten ligestillet med andre danskere. I begyndelsen af 1900-tallet ankom yderligere cirka 3.000 jøder til Danmark. De var på flugt fra fattigdom og forfølgelse i Rusland. Med tiden blev jøderne en accepteret og godt integreret del af det danske samfund. Blandt andet derfor blev langt de fleste danske jøder hjulpet til Sverige af danske medborgere i 1943 under det nazistiske Tysklands besættelse af Danmark. Dermed undgik de samme omfattende folkedrab, som jøderne i krigens øvrige tysk kontrollerede områder.

I tiden omkring 2. Verdenskrig var det især krigsflygtninge, der kom til Danmark. Den største gruppe var de knap 240.000 krigsflygtninge fra Tyskland, som kom i slutningen af eller lige efter besættelsestiden (1945). Herudover kom der omkring 23.000 krigsflygtninge fra navnligt Sovjetunionen og de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen. I slutningen af 1940’erne var langt hovedparten af disse flygtninge dog vendt tilbage til deres hjemlande. I de første årtier efter 2. Verdenskrig var det først og fremmest flygtninge fra de østeuropæiske lande, der kom til Danmark. Der kom ungarske flygtninge som følge af opstanden i Ungarn i 1956, tjekkoslovakker, der flygtede under den sovjetiske invasion i Tjekkoslovakiet i 1968, og polske jøder, der var tvunget til at forlade Polen på grund af en antisemitisk bølge i landet i 1968-69. Indvandringen i 1960’erne var dog i særlig grad præget af gæstearbejdere fra især Tyrkiet, Pakistan og det tidligere Jugoslavien. De opfyldte et stort behov for udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. En stor del bosatte sig permanent i Danmark og fik senere deres familier til landet. Dét var nemlig stadig muligt trods det stop for indvandring, der blev indført i 1973. I 1970’erne, 1980’erne og 1990’erne kom der igen flygtninge til Danmark. Der var ikke mindst tale om flygtninge fra krigen mellem Irak og Iran (1980-88) og borgerkrigen i Jugoslavien (1991-95). Desuden kom der også flygtninge fra blandt andet Vietnam, Sri Lanka, Somalia samt palæstinensiske flygtninge, som navnlig flygtede fra borgerkrigen i Libanon. Mellem 2000 og 2020 ankom især mennesker fra Afghanistan, Mellemøsten og Afrika på flugt fra krig og fattigdom. Antallet af asylansøgere, som kom til Europa og Danmark, nåede et højdepunkt under den såkaldte flygtningekrise, hvor i alt 21.000 søgte asyl i Danmark i 2015. Den største gruppe var flygtet fra borgerkrigen i Syrien. Derudover er der i samme periode også kommet mange flere udlændinge til Danmark for at arbejde. De er kommet fra hele verden, men størstedelen fra andre EU-lande. Antallet af indvandrere og efterkommere fra andre EU-lande er steget fra 116.000 i 2000 til 295.000 i 2023. EU-borgere har ret til frit at arbejde i andre EU-lande, og størstedelen af stigningen kan tilskrives udvidelserne af EU i 2004, 2007 og 2013 med i alt 11 østeuropæiske lande. Disse har medført, at mange østeuropæere er flyttet til Vesteuropa og herunder Danmark, hvor lønningerne generelt er højere og levevilkårene bedre. Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 er et stort antal ukrainere ankommet til Danmark. Således har 27.0000 ukrainere fået ophold i Danmark pr. 1. januar 2023.

De ti lande, som flest indvandrere og efterkommere i Danmark har oprindelse i, er i januar 2023 således Tyrkiet (66.000), Polen (55.000), Syrien (45.000), Rumænien (44.000), Ukraine (42.000), Tyskland (39.000), Irak (35.000), Libanon (28.000), Pakistan (27.000) og Iran (24.000).

RIGSFÆLLESSKABET MELLEM DANMARK, GRØNLAND OG FÆRØERNE

Danmark er i rigsfællesskab med Grønland og Færøerne. Grundloven gælder for alle tre dele af Danmarks rige, der har dronningen som statsoverhoved. Færøerne og Grønland vælger hver to medlemmer til Folketinget. Grønland og Færøerne vedtager på en lang række områder deres egne love og har deres egen forvaltning. På de øvrige områder vedtager Folketinget lovene også for Grønland og Færøerne, og forvaltningen ligger hos de danske myndigheder. Dette gælder blandt andet for udenrigs- og sikkerhedspolitikken samt valuta- og pengepolitikken. I 2005 fik Grønland og Færøerne mulighed for hver især eller sammen at forhandle og indgå visse internationale aftaler på rigets vegne.

GRØNLAND

Grønlands geografi

Grønland er med 2,1 millioner km2 (kvadratkilometer) verdens største ø. Den er cirka lige så stor som Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Spanien, Italien og Grækenland tilsammen. Grønland er geografisk set en del af den nordamerikanske verdensdel og ligger langt mod nord – nordøst for Canada. Grønlands areal udgør 98 procent af arealet for det samlede rigsfællesskab (Danmark, Grønland og Færøerne). Cirka 83 procent af Grønland er dækket af is hele året. Det største sammenhængende område kaldes Indlandsisen. Den dækker 1,7 millioner kvadratkilometer eller cirka 80 procent af Grønlands samlede areal og er op til 3.400 meter tyk. Grønlands højeste punkt er Gunnbjørn Fjeld, som ligger i Østgrønland 3.694 meter over havets overflade. Gunnbjørn Fjeld er i øvrigt også verdens højeste punkt nord for polarcirklen. De cirka 57.000 indbyggere bor langs kysten. Cirka 20.000 bor i hovedstaden Nuuk (Godthåb), som er Grønlands største by.

Grønlands historie

Grønland har været beboet i årtusinder. Fra omkring år 2500 før Kristus immigrerede mindre grupper af arktiske jægerfolk i flere omgange fra Canada. Både Grønlands nord-, vest- og østkyst blev befolket, og der opstod forskellige fangerkulturer. Fund af blandt andet dyreknogler viser, at de nordlige kulturer har været afhængige af moskusoksejagt, mens de sydlige kulturer har ernæret sig ved sælfangst og rensdyrjagt. Nutidens grønlandske folk, inuitterne, indvandrede fra Alaska og Canada omkring år 1200 efter Kristus til det nordvestlige Grønland og bredte sig senere til Sydgrønland. Arkæologiske fund viser, at islændinge og nordmænd allerede i 900-tallet efter Kristus bosatte sig i Grønland. Disse såkaldte nordboere tilsluttede sig i 1200-tallet den norske konge og fulgte dermed ind i den dansk-norske union fra 1380. Herefter blev de i Grønland indtil 1400-tallet. I 1500- og 1600-tallet sendte den danske konge en række ekspeditioner af sted, men en fast dansk tilstedeværelse i Grønland slog først rod i 1700-tallet. I 1721 rejste præsten Hans Egede til øen for at handle og gøre den grønlandske befolkning kristen, og i 1728 grundlagde han kolonien Godthåb, som i dag er hovedstad i Grønland (på grønlandsk: Nuuk). Under 2. Verdenskrig blev Grønland i modsætning til Danmark ikke besat af tyskerne. I strid med den tyske besættelsesmagts – og dermed også den danske regerings – ønskerindgik Danmarks ambassadøri Washington DC,Henrik Kauffmann, i 1941 en aftale med USA, som gav amerikanerne lov til at oprette militære baser i Grønland. Det var blandt andet nødvendigt for at beskytte og forsyne indbyggerne i Grønland med madvarer, byggematerialer, medicin og brændstof, som man hidtil havde fået fra Danmark. Amerikanerne ønskede omvendt at forhindre, at andre lande – særligt Tyskland – besatte Grønland, og derudover skulle USA bruge mineraler fra Grønlands undergrund til sin krigsproduktion. Efter 2. Verdenskrig fortsatte USA med at have militære baser i Grønland efter aftale med Danmark. I begyndelsen af 1950’erne byggede amerikanerne en base i Qaanaaq (Thule) i Nordgrønland, hvorved bopladsen for flere grønlandske familier blev flyttet for at give plads til basen. Basen er USA’s nordligste militære base, og der var kun kort afstand til Sovjetunionen og derfor var den central for luftforsvaret af USA og NATO. Tidligere har basen været kendt som ’Thule Air Base’ (Thule Luftbase) eller Thulebasen. I 2023 blev den omdøbt til ’Pituffik Space Base’ (Pituffik Rumbase), og den bruges stadig af USA.

Grønlands selvstyre

Indtil 1953 var Grønland en koloni under Danmark. Ved grundlovsændringen i 1953 kom Grønland under grundloven på lige fod med Danmark og Færøerne. Grønland og Danmark blev i 1978 enige om at etablere hjemmestyre for Grønland. Efter en folkeafstemning fik Grønland ved lov hjemmestyre i 1979, som indebar, at Grønland gradvist i de følgende år overtog ansvaret for (og muligheden for at vedtage egne love på) en række områder, for eksempel socialpolitik, skatter og afgifter samt undervisning. I 2009 blev hjemmestyreordningen erstattet med en selvstyreordning, der gav Grønland mulighed for at få selvbestemmelse på endnu flere områder. Det gælder blandt andet retsvæsen samt forvaltning af ressourcer og råstoffer i undergrunden. Desuden blev det fastslået, at grønlænderne er et folk i egen ret med adkomst til fuld selvstændighed, når de selv ønsker det. Grønlands nationaldag er den 21. juni, fordi det er årets længste og lyseste dag. Selvstyreordningen trådte derfori kraft den 21. juni 2009, og det grønlandske flag blev hejst første gang den 21. juni 1985. Det kaldes på grønlandsk ’Erfalasorput’, som betyder ’vort flag’. Flagets farver er rød og hvid som i Dannebrog. Cirklen i flaget symboliserer den opadgående sol i det hvide grønlandske landskab. Flaget anvendes meget i Grønland. Selvstyret består af Grønlands Landsting (Inatsisartut), der er en folkevalgt og lovgivende forsamling, og en forvaltning, der ledes af Grønlands Landsstyre (Naalakkersuisut). Landsstyret svarer til en regering og har den politiske ledelse. Landstinget har 31 medlemmer, der vælges for fire år ad gangen. Formanden for landsstyret (landsstyreformanden) vælges af Landstinget. Landstinget vedtager lovene på alle de områder, som selvstyret har overtaget. Det drejer sig blandt andet om følgende områder: socialvæsen, undervisning, sundhedsvæsen, skatter og afgifter, bolig, erhvervsfiskeri og jagt, råstoffer, kommunale forhold, miljø, kultur og fritid samt infrastruktur.

Grønland modtager i 2023 et økonomisk tilskud fra den danske stat på lidt over fire milliarder kroner om året, der dækker godt halvdelen af selvstyrets udgifter. Fiskeri, især af rejer, er den vigtigste eksportindtægtskilde for det grønlandske samfund. Med selvstyreordningen fra 2009 blev det fastslået, at indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland tilfalder Grønlands selvstyre. Samtidig blev det vedtaget, at sådanne indtægter skulle medføre en reduktion i den danske stats tilskud til Grønland. Hovederhvervene i Grønland er fiskeri og turisme. Det traditionelle fangererhverv, hvor man levede af at fange ikke mindst sæler, er derimod uddøende. Grønland blev som en del af kongeriget Danmark medlem af EF (nu EU) i 1973, men blev efter en folkeafstemning i Grønland meldt ud igen i 1985.

Grønlands kulturliv

Grønland har et rigt kulturliv, som strækker sig fra traditionel trommedans og til moderne rockmusik. De ældgamle grønlandske sagn er nedskrevet og læres i skolerne. Herudover er er der en udbredt produktion af kunsthåndværk udskåret af ben og tænder fra dyrene i og omkring Grønland. Hans Lynge (1906-88) regnes som en af de mest betydningsfulde personligheder inden for grønlandsk billedkunst og litteratur. Hans Lynge var også politisk aktiv, kritiker af Danmarks indflydelse på Grønland og fortaler for større grønlandsk selvstændighed. Hans kunst er præget af en stærk kærlighed til den oprindelige grønlandske kulturarv og inuitternes traditionelle levevis. Han er især kendt for romanen ’Ersinngitsup piumasaa’ (Den usynliges vilje) fra 1938, der handler om hævn og konflikten mellem traditionel ære og moderne samvittighed. I 2021 fik den grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen (født 1990) Nordisk Råds Litteraturpris for romanen ’Naasuliardarpi’ (Blomsterdalen) fra 2020. Bogen handler om sociale og psykiske problemer blandt unge grønlændere og deres følelse af hverken at høre til i traditionel grønlandsk kultur eller i en moderne storby som København. Og om politikeres, myndigheders, familiers og venners manglende evne og vilje til at hjælpe dem. Kristendommen spiller en betydelig rolle i Grønland. Kirken i Grønland er en del af den danske folkekirke, men hører under Grønlands selvstyre. Grønland har sin egen biskop. Gudstjenesten i Grønland foregår på grønlandsk, og der har udviklet sig en særlig grønlandsk tradition for, hvordan salmer synges i kirkerne.

FÆRØERNE

Færøernes geografi

Færøerne er en øgruppe bestående af 18 øer, der ligger i Atlanterhavet mellem Skotland, Island og Norge. Øernes samlede areal på 1.400 km2 (kvadratkilometer) svarer omtrent til Lollands. Færøerne har 54.000 indbyggere. Cirka 14.000 af dem bor i hovedstaden Tórshavn, som også er Færøernes største by. Landskabet er præget af stejle, græsklædte klipper. Det højeste punkt (Slættaratindur) ligger 880 meter over havet. Færøerne har et klima med milde vintre og kølige somre samt store mængder af regn. Vinteren i Tórshavn er således på trods af den nordlige beliggenhed lidt varmere end i Danmark. Resten af året er det dog noget køligere end i Danmark. Vejret skifter ofte hurtigt, og på trods af landets lille størrelse er der ofte stor forskel på vejret fra ø til ø.

Færøernes historie

Færøerne blev først befolket i 600-tallet af irske munke, der bosatte sig på øerne. Munkene blev imidlertid hurtigt fortrængt af vikinger fra primært Norge, der foretog en omfattende bosættelse af Færøerne. Dermed blev Færøerne en del af det nordatlantiske kultur- og handelsfællesskab. I løbet af middelalderen blev Færøerne underlagt den norske konge og fulgte således i 1380 med Norge ind i unionen med Danmark. I 1816 blev Færøerne et dansk amt. Færøerne kom under grundloven i 1849. Da Danmark i 1940 blev besat af tyskerne, blev Færøerne besat af Storbritannien. Øerne havde stor strategisk betydning for transportruterne mellem USA og Europa, og derfor ønskede briterne at forhindre, at Tyskland besatte øerne. Storbritannien blandede sig ikke videre i færøsk politik, og derfor blev det muligt for færingerne at styre mere selv, end de havde været vant til under Danmark. Da Storbritannien efter krigens afslutning i 1945 gav Færøerne tilbage til Danmark igen, var ønsket om selvstændighed på øerne vokset betydeligt. Efter 2. Verdenskrig indledtes forhandlinger om en hjemmestyreordning for Færøerne. En folkeafstemning på Færøerne viste imidlertid et meget lille flertal for uafhængighed af Danmark. De fleste politikere i Lagtinget samt den danske regering opfattede ikke resultatet som klart. Efter et nyt valg til Lagtinget blev der enighed mellem Færøerne og Danmark om hjemmestyre for Færøerne, som derfor blev i rigsfællesskab med Danmark. Færøerne fik hjemmestyre ved lov i 1948. Hjemmestyret består af Lagtinget (en folkevalgt og lovgivende forsamling) og en forvaltning, der ledes af et landsstyre (det vil sige den politiske ledelse). Lagtinget kan have op til 33 medlemmer, der vælges for fire år ad gangen. Formanden for landsstyret (lagmanden) vælges af Lagtinget. Lagtinget vedtager lovene på alle de områder, som hjemmestyret har overtaget.

Det drejer sig blandt andet om følgende områder: socialvæsen, undervisning, skat, bolig, fiskeri, råstoffer i undergrunden, kommunale forhold, kultur og fritid samt infrastruktur. I 2005 blev den færøske hjemmestyreordning udvidet. Færøerne kan i dag overtage alle områder, bortset fra statsforfatningen, statsborgerskab, Højesteret, udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik samt valuta og pengepolitik. Færøerne modtager i 2023 et økonomisk tilskud fra den danske stat på cirka 640 millioner kroner om året. Fiskeri er den klart vigtigste eksportindtægtskilde for det færøske samfund, men også skibsfart og turisme har stor betydning for økonomien. Da Danmark blev medlem af EF (EU) i 1973, valgte Færøerne at stå udenfor. Det indebærer også, at Færøerne kan indgå sine egne handelsaftaler uden om EU. Kristendommen spiller generelt en større rolle for samfundslivet på Færøerne end i Danmark. Der er således fortsat mange færinger, der går i kirke om søndagen. Og den danske lov om fri abort frem til 12. graviditetsuge gælder ikke på Færøerne. Her tillader loven kun abort, hvis kvinden er blevet voldtaget, eller hvis graviditeten truer hendes liv eller helbred. Der er dog uenighed om spørgsmål blandt øens befolkning, og det har løbende været diskuteret, om kvinder skal have lettere adgang til abort.

Færøsk kulturliv

Færøerne har et rigt kulturliv. Forfattere som de to fætre Jørgen-Frantz Jacobsen (1900-38) og William Heinesen (1900-91) er kendte på såvel Færøerne, i Danmark som flere steder i udlandet. Jørgen-Frantz Jacobsens hovedværk er Barbara, som udkom i 1939 (året efter hans død). Romanen udspiller sig i 1700-tallet på Færøerne. Barbara er en yngre kvinde, som let forelsker sig og også har stor tiltrækning på mænd. Alle i det lille, religiøse lokalsamfund har en mening om Barbara. Det fortælles blandt andet, at det er hendes ’synd’, der er skyld i hendes to tidligere ægtemænds – to tidligere præsters – død og i at have forført den nye præst. Ligesom Færøernes vilde natur samt barske og omskiftelige vejrforhold, lader Barbaras natur sig heller ikke tæmme og har stor indvirkning på lokalsamfundet. Temaet om social afvigelse, det vil sige når menneskers livsførelse ikke passer ind i et lille lokalsamfund med snævre grænser for rigtigt og forkert, går også igen i William Heinesens hovedværk De fortabte spillemænd (1950). I centrum af fortællingen står en gruppe spillemænd, som lever et liv med musik, alkohol og kvinder. Den arbejdssomme, sparsommelige og religiøse lokalbefolkning har svært ved at acceptere denne ’udsvævende’ livsførelse, og derfor kan spillemændene ikke falde til og opnå fodfæste og stabilitet i tilværelsen. Også færøsk malerkunst er på et meget højt niveau. Færøske malere maler ofte færøske motiver som den vilde natur og livet i de små landsbyer. Men på en måde og med et farvevalg, som hæver det færøske op til noget, som alle mennesker kan genkende. Færøernes flag kaldes ’Merkið’ (Mærket). Det blev udarbejdet i 1919 og er et flag af nordisk type med et kors og med farverne hvidt, blåt og rødt. Eftersom Danmark var blevet besat af Tyskland i 1940 og Færøerne af Storbritannien, forlangte briterne, at det skulle være muligt at skelne mellem danske og færøske skibe, som hidtil også havde brugt Dannebrog. Derfor godkendte Storbritannien Merkið som Færøernes flag den 25. april 1940. Hvert år den 25. april samles færingerne til folkemøder for at fejre deres flag. Man hører typisk en flagtale og synger fællessang. Flaget ses også i enhver by på Færøerne den 29. juli, som er den færøske nationaldag. På denne dag afholdes ’Ólavsøka’ Olaifesten, som er opkaldt efter Olav den Hellige, som var konge af Norge og døde i et slag den 29. juli 1030. De fleste af datidens færinger var efterkommere af norske udvandrere, og derfor er Olav den Hellige blevet Færøernes skytshelgen, det vil sige den helgen, der siges at beskytte Færøerne.

DANMARK OG NORDEN

Mange danskere føler, at de i særlig grad har stærke bånd til deres nordiske nabolande. Det skyldes, at der er væsentlige historiske, kulturelle, politiske og sproglige fællestræk mellem landene. Man taler derfor ofte om en slags ”familie” af de fem nordiske lande Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island. Et meget synligt symbol på dette fællesskab er, at alle de fem lande – med forskellige farvekombinationer – har det samme kors i deres flag.

GEOGRAFI OG BEFOLKNING

De fire øvrige nordiske lande har en noget anderledes geografi end Danmark, som udgør et lille og forholdsvis tæt befolket areal. Både Sverige, Norge, Finland og Island er langt større, men til gengæld er de Europas fire tyndest befolkede lande. Disse lande har generelt et koldere klima end Danmark og meget større områder med vild natur og flere steder (særligt i Norge) også med bjerge. Sverige er med 10,5 mio. indbyggere det land i Norden med den største befolkning. Island har med kun 390.000 indbyggere den klart mindste befolkning – det er ikke mange flere end i Aarhus. Både Finland (5,5 mio.) og Norge (5,5 mio.) har et indbyggertal næsten som Danmarks på 5,9 mio.

HISTORIEN SKILLER OG SAMLER

De nordiske landes historie er i høj grad vævet sammen. Forholdet har dog ikke altid været harmonisk. Kalmarunionen (1397-1523), som er den eneste periode, hvor hele Norden har være forenet politisk, endte med, at Sverige brød ud efter årtiers hård kamp. Dette blev efterfulgt af en tid (1563-1721) med mange store krige mellem Danmark-Norge på den ene side og Sverige på den anden om magten over Norden og Østersøen. I Danmark betegnes disse krige ofte som ”svenskekrigene”. Der er også kapitler i historien, som de nordiske befolkninger sammen ser tilbage på med en vis nostalgi. Vikingetiden og den gamle nordiske mytologi (asatroen) udgør et vigtigt fællestræk i både Danmarks, Sveriges, Norges og Islands historie. Dengang taltes der også det fælles sprog, oldnordisk, som både det nuværende danske, svenske, norske og islandske sprog har udviklet sig fra. De fire sprog er således nært beslægtede. Siden middelalderen har dansk, svensk og norsk, i modsætning til islandsk, optaget mange ord fra andre sprog – først og fremmest fra tysk. De tre sprog har bevaret og videreudviklet så mange fællestræk, at danskere, svenskere og nordmænd forholdsvis let kan læse og forstå hinandens sprog. Størstedelen af den finske befolkning har helt andre rødder end befolkningen i de andre nordiske lande, og det finske sprog er derfor meget anderledes. Men i Finland er både finsk og svensk officielle sprog, og næsten alle elever lærer begge sprog i skolen. Det skyldes, at Finland har været styret fra Sverige fra 1200-tallet frem til 1809 og derfor længe har været præget betydeligt af svensk sprog og kultur og i øvrigt har et svensksproget mindretal. Og i Island er det også – på grund af landets langvarige tilknytning til Danmark (1380-1944) – almindeligt at lære dansk i skolen som fremmedsprog. Således er der bevaret en vis sproglig sammenknytning af alle 5 lande. De nordiske lande blev alle kristne og bekendte sig til den katolske tro i vikingetiden og middelalderen. I forbindelse med reformationen i 1500-tallet brød de nordiske kirker med katolicismen og paven for i stedet at blive protestantiske (evangeliskelutherske). Det har været den dominerende trosretning i Norden frem til i dag.

NORDEN EFTER 1945

Siden 2. Verdenskrig har de nordiske lande særligt gjort sig bemærket ved, at de er lykkedes med både at blive nogle af rigeste lande i verden og samtidig være blandt de lande med størst økonomisk lighed. Man taler ofte om den nordiske velfærdsmodel. Den er blandt andet kendetegnet ved, at staten tilbyder en lang række af velfærdsydelser (for eksempel uddannelse, sundhed og ældrepleje) til alle borgere, og ved at denne velfærd betales i fællesskab af hele befolkningen via skatter og afgifter. Landenes udenrigspolitik har både haft forskelligheder og fællestræk. Deres forhold til EU og NATO har været forskellige. Norge og Island står uden for EU, Sverige og Finland har først søgt om medlemskab af NATO i 2022. Omvendt er alle de nordiske lande kendt for at prioritere FN og internationalt fredsarbejde højt og er også blandt de lande i verden, som giver mest i udviklings-bistand til den fattige verden. Endvidere er der et officielt nordisk samarbejde, som har til formål at styrke de politiske, økonomiske og kulturelle bånd i Norden, for eksempel inden for miljø, kultur og forskning. Der samarbejdes i Nordisk Råd, som består af politikere fra de nationale parlamenter og i Nordisk Ministerråd, som består af ministre fra landenes regeringer. Medlemmerne er Danmark, Sverige, Norge, Island og Finland samt de selvstyrende områder Grønland og Færøerne (under Danmark) og Ålandsøerne (under Finland)