Kapitel 1:


1.4.3

Adelen, som udgjorde under én procent af Danmarks befolkning.

1.5

Bedre skibe, mere viden om navigation samt vellykkede portugisiske og spanske opdagelsesrejser i 14-og 1500-tallet havde gjort det muligt for europæerne at krydse de store oceaner og sejle til Asien, Amerika og Afrika for at handle og få magt over befolkningerne der. Med disse nye muligheder begyndte et kapløb om kolonier mellem Vesteuropas store lande, hvor Storbritannien med tiden udviklede sig til den dominerende kolonimagt. Danmark fik også klemt sig ind, hvor det var muligt. Den danske koloni-og handelsvirksomhed havde ikke mindst blikket rettet mod Asien og oprettede handelskolonier i Trankebar og Serampore i det nuværende Indien.

1.6.1

Kongen, Christian 7. (1766-1808), led af skizofreni og var derfor helt uegnet til at regere. Den tyske læge Johann Friedrich Struensee (1737 72) vandt kongens tillid og blev ansat som hans personlige læge. I årene 1770-72 fik han stor magt, fordi kongen lod ham regere for sig.

Struensee udstedte et stort antal love på kongens vegne. Blandt andet indførte han høj grad af trykkefrihed, afskaffede brugen af tortur for at få mistænkte til at tilstå en forbrydelse. Endelig begrænsede han bøndernes pligt til at arbejde for den lokale herremand. På mange måder var Struensee foran sin tid i sit forsøg på at modernisere Danmark med udgangspunkt i oplysningstidens tanker. Men han endte med at blive arresteret og henrettet, fordi de gamle magthavere – ministre, embedsmænd, adel og flere fra den øvrige kongelige familie – ikke kunne lide hans reformer. Desuden havde han i øvrigt en kærlighedsaffære med Christian 7.'s dronning, Caroline Mathilde (1751-75), og sammen fik de et barn. Struensees styre varede dermed kun kort, og de fleste af hans reformer blev ophævet igen. Alligevel skulle mange af både hans reformer og oplysningstidens ideer allerede fra 1780'erne igen få betydning for det danske samfund. Liggende på sofaen kong Christian 7. Ved bordet dronning Caroline Mathilde samt kongens livslæge Johann Friedrich Struensee. Maleri af Kristian Zahrtmann. Der blev blandt andet.

1.6.3

Alt i alt medførte Grundloven, at cirka 15 procent af befolkningen over 30 år havde valgret.

1.7.2

I modsætning til den 1. Slesvigske Krig i 1848-50 fik Danmark denne gang ikke hjælp af de europæiske stormagter.

1.13.1

Modstanden mod EU i dele af befolkningen blev også en af årsagerne til, at Enhedslisten, der i 1989 var blevet dannet som en samling af en række mindre venstrefløjspartier.

1.13.4

Overskuddet på handelsbalancen har sat gentagne rekorder i de sidste 20 år – i 2025 var overskuddet på cirka 382 milliarder kroner. Siden midten af 2010’erne er der igen kommet højere økonomisk vækst, overskud på de offentlige finanser og lavere arbejdsløshed i Danmark. I 2024 var den danske stats indtægter således 133 milliarder kroner højere end udgifterne. Og arbejdsløsheden var 3,1 procent i april 2026 mod 6,0 procent i april 2013.

1.13.7

De seneste år er der kommet flere nye partier i dansk politik. Fem af disse – Liberal Alliance, Alternativet, Danmarksdemokraterne, Moderaterne og Borgernes Pari – er valgt til det nuværende Folketing.

Og med et nyt folketingsvalg i 2022 blev der dannet en flertalsregering med Mette Frederiksen som statsminister, som bestod af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. I marts 2026 blev der afholdt endnu et folketingsvalg. Ved valget videreførtes tendensen til, at de gamle partier samlet set får færre stemmer, end de gjorde tidligere. Således fik Folketingets fem ældste partier – Socialdemokratiet, SF, Venstre, Konservative og Radikale Venstre – tilsammen 57 procent af stemmerne. Det er klart mindre end 81 procent i 2001, 75 procent i 2011 og 72 procent i 2019. Næsten halvdelen af vælgerne (43 procent) stemte således på de syv yngste partier (Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Moderaterne, Enhedslisten, Danmarksdemokraterne, Alternativet eller Borgernes Parti). Efter valget er der blevet dannet endnu en regering med Mette Frederiksen som statsminister. Den består af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre.

OVERSIGT OVER PARTIER I FOLKETINGET, SOM BLEV VALGT VED FOLKETINGSVALGET 2026 I DANMARK (ANGIVET EFTER STEMMEANDEL

• Socialdemokratiet (A)

• SF (F)

• Venstre (V)

• Liberal Alliance (I)

• Dansk Folkeparti (O)

• Moderaterne (M)

• Det Konservative Folkeparti (C)

• Enhedslisten (Ø)

• Radikale Venstre (B)

• Danmarksdemokraterne (Æ)

• Alternativet (Å)

• Borgernes Parti (H)


Kapitel 2:


2.2.2

Ved det seneste folketingsvalg i 2026 blev der valgt 86 kvinder (48 procent) og 93 mænd (52 procent).

Siden juni 2026 har Danmark haft en mindretalsregering, som består af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre (regerings-partierne). Enhedslisten og Alternativet er regeringens støtte-partier, mens de borgerlige partier (Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Borgernes Parti) udgør oppositionen. 3. juni 2026. En ny regering træder ud på Amalienborg Slotsplads efter at være blevet præsenteret for kongen. I forreste række partiformændene for de fire regeringspartier: (fra venstre) Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne), Mette Frederiksen (Socialdemokratiet), Pia Olsen Dyhr (SF) Martin Lidegaard (Radikale Venstre). Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix. Folketingets fire ældste partier – Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti – er også de fire partier, som har været regeringspartier.

Siden juni 2026 har Danmark haft en mindretalsregering, som består af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre (regerings-partierne). Enhedslisten og Alternativet er regeringens støtte-partier, mens de borgerlige partier (Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Borgernes Parti) udgør oppositionen. 3. juni 2026. En ny regering træder ud på Amalienborg Slotsplads efter at være blevet præsenteret for kongen. I forreste række partiformændene for de fire regeringspartier: (fra venstre) Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne), Mette Frederiksen (Socialdemokratiet), Pia Olsen Dyhr (SF) Martin Lidegaard (Radikale Venstre). Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix. Folketingets fire ældste partier – Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti – er også de fire partier, som har været regeringspartier.

Stephanie Lose (Venstre), der var formand for regionsrådet i Region Syddanmark og blev udnævnt til økonomiminister i 2023, og Maria Reumert Gjerding (SF) var præsident i Danmarks Naturfredningsforening, da hun blev miljøminister i 2026.

Det er en høj andel i forhold til de fleste andre lande – også Danmarks nabolande. I Sverige har valgdeltagelsen til sammenligning været på 84 procent, i Norge 78 procent, i Tyskland 76 procent og i Storbritannien 65 procent, når der siden 2000 har været valg til de pågældende landes nationale parlamenter.

2.2.5

landsdækkende partier: Venstre 42, Socialdemokratiet 26, Det Konservative Folkeparti 20, SF 5, Liberal Alliance 2 og Radikale Venstre 1 Disse partier har således borgmesterposten i 96 af landets 98 kommuner. Derudover har Tønder Kommune en borgmester fra Slesvigsk Parti, som repræsenterer det tyske mindretal i Sønderjylland, mens Lolland Kommune har en borgmester fra det lokale parti Din Stemme. Som følge af valget til de fire regionsråd kommer tre af formændene fra Venstre og én fra Socialdemokratiet

2.2.6

Man kan som borger være medlem af et af de politiske partier. Omkring 1950 var cirka 650.000 personer medlem af et politisk parti. Det svarede til næsten hver fjerde med valgret til Folketingsvalg. Siden er tallet faldet betydeligt. I 2024 var tallet omkring 106.000. Det svarer til omkring hver 40. med valgret til Folketingsvalg. Det største parti, Socialdemokratiet, har omkring 27.000 medlemmer og det næststørste, Venstre, omkring 20.000. Det er partiernes medlemmer, der afgør, hvem et parti skal opstille som kandidater.

2.3.4

elleve måneder. Tjenestetiden har også varieret gennem historien. I perioden 2005-26 gjorde de fleste værnepligtige tjeneste i fire måneder. Som led i ønsket om at styrke det danske forsvar, skal værnepligtige fra februar 2026 som udgangspunkt.


Kapitel 3:


3.1

Ifølge IMF (Den Internationale Valutafond) er Danmark verdens 9. rigeste land ud af i alt 192 lande – og det tredje rigeste land af 27 EU-lande. Bruttonationalproduktet (BNP) per indbygger – det vil sige værdien af den samlede danske produktion i løbet af ét år delt ud på hver af landets seks millioner indbyggere – var i 2026 således på 83.000 amerikanske dollar svarende til knap 540.000 kroner.

3.2.2

1980’erne. Det skyldes blandt andet, at skattesystemet omfordeler mindre fra høje til lave indkomster end tidligere, at lønforskellene er blevet større, og at værdien af boliger i København er vokset meget hurtigt de seneste 10-15 år, hvilket har skabt større forskelle i formuer. Danmark har dog stadigvæk.

3.2.3

De fleste børn går stadigvæk i kommunale folkeskoler, men de senere år er der sket en stor stigning i andelen af børn, som går i friskoler eller private skoler – fra cirka 14 procent i skoleåret 2008-09 til 20 procent i skoleåret 2024-25.

3.3.2

I 2025 var Danmarks syv største handelspartnere følgende (i deres andel af værdien af Danmarks samlede udenrigshandel (import og eksport)). USA (14,1 procent), Tyskland (12,7 procent), Sverige (7,8 procent), Holland (5,4 procent), Storbritannien (5,2 procent), Kina (4,8 procent) og Norge (4,0 procent).

3.4

De fleste i den erhvervsaktive alder deltager på det danske arbejdsmarked. Det gælder både mænd og kvinder. I 2024 var 76,3 procent af befolkningen (16-66- årige) – 78,4 procent af mændene og 74,2 procent af kvinderne – i beskæftigelse.

3.4.1

FH er en paraplyorganisation for i alt cirka 600 faglige forbund og organiserer cirka 1,3 millioner medlemmer. DA er arbejdsgivernes hovedorganisation og organiserer 11 arbejdsgiverorganisationer med cirka 23.000 virksomheder inden for blandt andet industri, handel, transport, service og byggeri. Dansk Industri (DI) er med sine 23.000 medlemsvirksomheder, der beskæftiger cirka 650.000 medarbejdere.


Kapitel 4:


4.2.1

samarbejde, hvis det medfører, at Danmark afgiver national selvbestemmelse. Hvis færre end 150 medlemmer (men dog et simpelt flertal på 90) siger ja, skal der afholdes.

Sidste danske EU-formandskab var i 2025.

4.3.1

Siden 1946 har vetoretten været brugt 329 gange, flest gange af Sovjetunionen/Rusland og USA.

4.4.3

3,5 procent af BNP. I samme periode er USA's forsvarsudgifter faldet fra 3,7 til 3,2 procent af BNP. Således er forskellen mellem de amerikanske og de europæiske forsvarsudgifter set i forhold til økonomiernes størrelse blevet betydeligt mindre.


Kapitel 6:


6.2

Ifølge Danmarks nationale turismeorganisation VisitDenmark blev der i 2025 registreret 68 millioner overnatninger på hoteller, vandrerhjem, feriecentre, campingpladser og i feriehuse i Danmark. Heraf tegnede danskerne sig for 31 millioner, mens Tyskland var det klart største udenlandske marked med 22 millioner overnatninger.

6.5

Særligt i løbet af de sidste årtier er antallet af indvandrere og efterkommere efter indvandrere i Danmark steget markant – fra cirka 150.000 i 1980 til én million i 2025, svarende til 16,7 procent af Danmarks samlede befolkning på seks millioner.

6.6

Færøerne har 55.000 indbyggere. Cirka 14.000 af dem bor i hovedstaden Tórshavn, som også er Færøernes største by.

Mens Danmark indførte fri abort i 1973, og et stort flertal i den danske befolkning støtter den fri abort, er der større uenighed om spørgsmålet på Færøerne. Først i 2025 vedtog Lagtinget at indføre fri abort på øerne. Den gælder frem til den 12. graviditetsuge. 17 medlemmer af Lagtinget stemte for og 16 imod, og dermed var der kun lige præcis flertal for det. Hidtil har loven kun tilladt abort, hvis kvinden er blevet voldtaget, eller hvis graviditeten truer hendes liv og helbred.

6.9

Størstedelen af den danske befolkning (cirka 70 procent i 2026) er medlem af folkekirken. Der er dog store geografiske forskelle. I Københavns Kommune er 46 procent af befolkningen medlem, mens det i tyndt befolkede områder typisk er langt flere (for eksempel 84 procent i Jammerbugt.

2026 er der i alt 435 anerkendte trossamfund og menigheder i Danmark.

6.14

I perioden 2022-24 registrerede politiet i Danmark 2.108 sager om hadforbrydelser. 1.022 (48 procent) af sagerne var på grund af ofrenes race eller etnicitet, 756 (36 procent) på grund af ofrenes religion og 435 (21 procent) på grund af ofrenes seksuelle orientering. Forbrydelserne er typisk hadefulde ytringer, vold, hærværk eller trusler. Det svarer til 702 hadforbrydelser i gennemsnit per år i perioden eller cirka to sager hver dag.