Udvist af Danmark

Fra tv2fyn - 17. maj 2025           

Drømmen om statsborgerskab blev slukket, da hund angreb en høne

45 årige Heike Joost har et brændende ønske om at blive dansk statsborger.
Hun er oprindeligt fra Tyskland, men har boet over 20 år i Danmark og har adresse i Svendborg. Hun har giftet sig med en dansk mand, uddannet sig, arbejder her og taler flydende dansk. Alt pegede på, at hun snart kunne kalde sig dansker.

Men sådan skulle det ikke gå!

Årsagen var, at hendes hund, Kvik, angreb en høne.
På en gåtur i december 2023 vred den dansk-svenske gårdhund sig fri af sit halsbånd og bed naboens høne ihjel.
Naboen anmeldte hændelsen til politiet, og Heike Joost og hendes mand endte med at betale en bøde. Der kom en besked i hendes e-Boks
- Du opfylder ikke længere betingelserne for at erhverve dansk statsborgerskab. Beskeden kom kun en uge inden, hun var inviteret til grundlovsceremoni for at modtage beviset på sit danske statsborgerskab.

Da Heikes hund bed naboens høne, var det nemlig et brud på hundeloven, der førte til en bøde på 4000 kroner.
Og får man en bøde på 3000 kroner eller derover for en strafbar handling, kan man ikke få dansk statsborgerskab før en vis karenstid. Derfor blev Heike Joosts ansøgning afvist, og hun kan nu tidligst blive statsborger i 2029.

Fagforbundet FOA mener, at konsekvensen er ude af proportioner.
- Det er jo absurd, at man ikke kan få godkendt et statsborgerskab, fordi ens hund har bidt en høne, siger fagpolitisk ordfører, Helena Mikkelsen, til TV 2. 
Selvom sagen om hunden og hønen måske er en smule usædvanlig, så er det langt fra den eneste sag om personer, der kommer i klemme i ansøgningsprocessen, når de egentlig er velintegreret i det danske samfund, fortæller hun.

Moderaternes udlændinge- og integrationsordfører, Mohammad Rona, kalder forløbet for “tragisk”.

- Det lyder til, at hun har gjort alt det rigtige og alt det, vi har bedt hende om. Og så har hun en hund, der ikke lige kunne styre sig i to minutter. Det er simpelthen absurd, siger han til TV 2.

Derfor mener han også, at der fra politisk side er grund til at kigge reglerne efter i sømmene.
Reglerne er fornuftige, mener S
TV 2 har forsøgt at få et interview med udlændinge- og integrationsminister Kåre Dybvad Bek (S), som afviser at stille op. Han henviser i stedet til Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Anders Kronborg.

- Det er en sag, som jo på mange måder er tragisk og ærgerlig. Men et bredt flertal i Folketinget har lavet reglerne, og skal man have dansk statsborgerskab, skal man leve op til de regler, siger han til TV 2.

Midtjyllandsavis - 24. sep 2025

Endnu en fejl sag fra de danske myndigheder!

Efter 49 år fik kvinde brev om at hun aldrig var dansk.
I Onsdag indleder Højesteret en sag om en kvinde, der gennem 49 år havde dansk pas og troede, at hun var dansk statsborger. Men i 2018 modtog hun et brev fra de danske myndigheder.
Hun er ikke og har aldrig været dansk statsborger. Det er en fejl, at hun fik det ved sin fødsel i 1969 i Aalborg, for hendes australske mor og danske far var ikke gift, og med dagældende regler fik hun derfor ikke dansk indfødsret.
Efter brevet søgte hun om at få dansk statsborgerskab med håb om at få dispensation fra kravene, hvilket er en mulighed, når man har fået statsborgerskab ved en fejl.
Det blev dog til et nej i Indfødsretsudvalget, og derfor har hun sagsøgt Udlændinge- og Integrationsministeriet, da hun vil have sagen behandlet på ny. Desuden mener hun, at der er sket brud på EU-retten og Menneskerettighedskonventionen.
Da sagen i maj 2024 var for Østre Landsret, tabte hun dog.
At kvinden ikke kom med på listen over borgere, der skulle tilkendes statsborgerskab, er et led i lovgivningsprocessen, lød det. Kvindens krav blev afvist.
Den i dag 56-årige sygeplejerske fik dog lov til at anke til Højesteret.

- Hun har haft en forventning om, at man kunne få det rettet op, fordi det var 50 år siden, at hun var født i Danmark. Hendes far var dansk, siger advokat Steen Leonhardt Frederiksen, der repræsenterer kvinden i Højesteret.
Han henviser også til, at kvinden med nugældende regler var blevet dansker ved fødslen, fordi det i dag ikke har betydning, om forældrene er gift.
Desuden mener han, at det er uvist, om forældrene faktisk var gift, da kvinden blev født i Aalborg i 1969.
Dengang blev det oplyst, at forældrene var blevet gift i 1958 i Brisbane i Australien. Det er der bare ikke dokumentation for - i hvert fald ikke i dag - og forældrene lever ikke længere.
Forældrene er dog blevet gift i 1988 i England. Det viser en vielsesattest, som kvindens søn i 2018 indsendte til myndighederne, da han søgte om at få opretholdt sit danske statsborgerskab.
Det var på den baggrund, at kvindens - og dermed også hendes to børns - danske statsborgerskab forsvandt.

- Beroede det her overhovedet på en fejl? Der er ingen, der ved, om forældrene var gift her 60 år efter, siger Steen Leonhardt Frederiksen, der påpeger, at forældrene kan være blevet gift to gange.
Kvinden boede kun i Danmark det første halvandet år af sit liv. I mange år har hun boet i Storbritannien. Selv om hun ikke bor i Danmark, har sagen stor betydning for hende.
For det første blev hun i en periode statsløs, inden hun fik australsk statsborgerskab på grund af moren, og så mistede hun med det danske pas også sit EU-statsborgerskab.
- Alt det forsvinder med et pennestrøg, siger advokaten.
Det er kun få uger siden, at Højesteret i en anden sag blåstemplede, at myndighederne efter mange år omgjorde, at en mand og hans søn var danske statsborgere, fordi de var blevet det ved en fejl.
Men Højesteret fastslog samtidig, at "en borger, der i god tro har fået tildelt dansk statsborgerskab, og som har haft dette igennem lang tid og indrettet sin tilværelse efter det, kan bevare sit statsborgerskab, også selv om myndighederne senere skulle opdage, at der blev begået en fejl, da statsborgerskabet blev tildelt."
Det er en anden vurdering af reglerne i Grundloven end ministeriets hidtidige opfattelse.
Derfor blev alle sager om borgere, der har fået statsborgerskab ved en fejl, tidligere på måneden sat i bero.
Ministeriet er gået i tænkeboks. Det skal vurderes, hvad rækkevidden af dommen er, og hvordan det skal håndteres.
Desuden har ministeriet bemærket, at netop sagen om den 56-årige kvinde også skal for Højesteret. Desuden verserer seks sager ved domstolene, som afventer afgørelsen af kvindens sag. Højesteret ventes at afsige dom i begyndelsen af oktober.

BT - 25 jan. 2025

18 årig Audrey frygter udvisning

18-årige Audrey Morris har boet i Aarhus halvdelen af sit liv. Men hun er født i USA. Og derfor har hun nu modtaget et brev, hun ikke kan tolke anderledes end som en tør udvisning. Men kan det virkelig passe, at en ung kvinde - umiddelbart en mønsterelev - uden at have begået noget kriminelt bare kan smides hjem fra den ene dag til den anden?
- Forvirret. Ked af det. Jeg gik jo fuldstændig i panik. Og så begyndte jeg bare at kime mine forældre ned for at finde ud af, hvad det her betød.

Sådan beskriver 18-årige Audrey Morris følelserne, der væltede op i hende, da hun modtog et brev, som hun tolkede som om, at hun var udvist fra Danmark. Landet, hvor hun har boet i halvdelen af sit liv, siden forældrene byttede Californien ud med Aarhus, da hun kun var ni år gammel.

Se historien fra Go' morgen Danmark d.27-01-2025

ekstrabladet - 27. jan. 2024

Om to uger bliver sosu-elev smidt ud

Ange Stephane Sahue taler flydende dansk og er ved at uddanne sig til sosu-assistent, men om under to uger bliver han smidt ud af Danmark. Samtidig iværksætter regeringen en række tiltag for at få flere udenlandske sosu'er hertil.

- Det giver ingen mening, sukker Ange Stephane Sahue.

Han er 29 år, taler flydende dansk og er ved at uddanne sig til sosu-assisent. Men om lidt under to uger bliver han sendt ud af Danmark.

Det er ellers kun få dage siden, at regeringen indgik en bred politisk aftale, der skal gøre det nemmere at rekruttere efterspurgt udenlandsk sundhedspersonale til Danmark - herunder netop sosu'er.

- Manglen på arbejdskraft er det suverænt største problem i vores sundhedsvæsen og ældrepleje.

- Derfor nytter det ikke, at vi spænder ben for dygtige udenlandske sundhedspersoner, som gerne vil arbejde i Danmark, udtalte indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), da aftalen blev offentliggjort.

Derfor skal han ud
På grund af manglen på blandt andet sosu'er overvejer regeringen at lave aftaler med Indien og Filippinerne om at kunne hente sundhedspersonale derfra til Danmark.

Derudover har regeringen fredag varslet yderligere initiativer, som skal mindske frafaldet på sosu-uddannelser.

Men hvorfor arbejde på at mindske frafaldet og få flere udenlandske sosu'er hertil med den ene hånd og samtidig smide en velintegreret sosu-elev ud af landet med den anden?

Se hele historien fra ekstrabladet